Det er sjældent, at hverdagen fortsætter helt efter planen. Jeg har dog et mærkeligt lille mål, der ellers plejer at holde. Hver onsdag skal jeg nå at lave noget ordentligt til aftensmad. Det er ikke fordi onsdage er mere hellige end andre dage, men det er den dag, hvor tålmodigheden for kreativ kokkeri er højest. I starten af ugen forsøger jeg mig. Nær slutningen venter vi på weekenden. Men om onsdagen? Der er der faktisk energi til at dreje op for ovnen.
Alligevel er sidste onsdag altså forbi uden nogen særlig kulinarisk triumf. En uplanlagt stuegodtgørelse tog overhånd, en kollega skulle hjælpes, og tiden var på ingen måde til at stå og reducere en sovs. Så slog jeg en anden vej ind. Den vej, som omhandler kvalitet og tid, ledte mig til https://bistro17.net.
At bestille takeaway eller hente mad er for de fleste af os en erkendelse af, at hverdagen har vundet. Men jeg begyndte at tænke på det anderledes. Måske handler det mindre om at ‚undgå at lave mad‘ og mere om at ‚prioritere en god oplevelse‘. Det er den tanke, der førte til denne artikel.
En middag kan være en mental pause, ikke kun en materiel
Da jeg åbnede den brunede papkasse sidste onsdag, gik der et stykke tid før jeg rørte noget. Duggen på den lune plasticbeholder, den diskrete aroma af smør og persille der steg op. Jeg satte faktisk bare en kniv og en tallerken frem, i stedet for at grave direkte i mængderne. Forberedelsen, eller mangel på samme, havde ikke taget ti minutter. Men nu, i denne situation, kunne jeg slappe helt af. Ingen skulle spørge hvornår maden var færdig, eller hvilket krydderi der manglede. Der var bare et måltid, klar til at blive nydt.
Det er her, en professionel køkkenstab gør en forskel vi ofte overser. De har allerede lavet den mentale indsats: planlægningen, tilberedningen, smagningen. Det du køber, er ikke kun maden. Det er friheden for at være den, der skal levere. Det er en pause fra rollen som forsyner og en tilbagevenden til rollen som gæst, selv i dit eget hjem. Har du ikke også brug for at være gæst i dit eget liv en gang imellem?
At værdsætte den usynlige proces
Når man vælger et sted at hente mad fra, kigger de fleste på menuen og prisen. Det er naturligt. Men jeg blev nødt til at tænke på, hvad der sker før menuen vises på skærmen. Hvor mange gange er de her retter blevet lavet? Hvor ofte er en ingrediens blevet byttet ud, fordi kvaliteten ikke var rigtig i år? Professionelle køkkener har ikke kun en opskrift, de har en proces. De har standarder.
Der findes et pres for at lave noget ’specielt‘ hver gang vi selv står i køkkenet. Men virkelig god mad handler ofte om konsistens, ikke overraskelse. At kunne levere den samme dybe smag, den perfekte tekstur, onsdag efter onsdag, det er en kunst i sig selv. Det kræver disciplin og et godt øje for detailjer vi som lægmænd sjældent opdager. At vælge et måltid fra et dedikeret køkken er at anerkende og låne den disciplin for en aften. Det er måske den ærligste form for respekt for et håndværk.
Hvordan man gør en leveret middag til sin egen
Nu kommer vi til det, som måske lyder lidt modsigende. Selv en færdiglavet middag kan og bør du gøre til din egen. Det handler ikke om at tilberede, men om at præsentere og afrunde. Lad mig forklare. Da jeg hentede måltidet, stoppede jeg også ved bageren og købte et stykke groft rugbrød. Ikke fordi mangel var på kartofler eller ris, men fordi jeg vidste, at en sauce eller dressing ville være lækker at samle op med et stykke brød bagefter.
Jeg slog også et enkelt stearinlys op. Det tog femten sekunder. Disse små handlinger – at tilføje en personlig sideordre, at sætte et lys på – afgør om du blot spiser en portion mad, eller om du nyder en middag. Det sætter dit eget præg på aftenen. Det betyder, at du aktivt deltager i oplevelsen, i stedet for blot at være en passiv modtager. Spørgsmålet er ikke om maden er lavet af dig. Spørgsmålet er om du skaber et øjeblik omkring den. Gør du det?
Jeg ved godt, at nogle vil læse dette og tænke, at det er unødvendigt filosofi over noget så simpelt som at hente en bøf med bearnaise. Men det er netop pointen. De simple ting i hverdagen, måltiderne, er de tråde vores dage er vævet af. At give dem en smule ekstra opmærksomhed, selv når håndværket er udført af andre, kan ændre tonen for hele dagen. Det handler om at tage et aktivt valg om at stoppe op. I sidste ende var min fejlede onsdagsmiddag måske den mest vellykkede. Den mindede mig om, at det, jeg søgte, ikke var en opskrift, men en pause. En pause som, heldigvis, nogen andre er rigtig gode til at levere.